Uvenner...

Vi er blevet uvenner - min Zen og jeg.

Vores forhold kom ellers godt fra start, god kemi helt fra starten af. Jeg havde fuld forståelse for at Zen lige skulle lade lidt op, inden vi kunne lege (den undskyldning bruger jeg også selv om søndagen når sofaen lokker). Da vi så kom i gang med at lege, gik alt som det skulle. Ind på netmusikken og finde nogle gode sange. Først hentede jeg et helt album og senere enkelte sange, så jeg også kunne prøve at lave playlister. Vi var enige hele vejen igennem, Zen og jeg, så alt gik som en drøm.

Men så gik det galt! Ved netlydbog blev vi uvenner. Jeg gjorde ALT rigtigt (syntes jeg selv) men Zen gad ikke lege med. Vi skændtes lidt og prøvede at finde en leg, vi begge gad lege, men det var umuligt. Skaden var sket. Men vi kæmpede for vores forhold og fik hjælp udefra, men ikke engang Anne-Lisas store hjælp kunne mægle mellem os.

Så nu sidder jeg her - gal i skralden men mest lidt trist. Jeg har ingen lydbog og jeg savner min ven. Faktisk tror jeg slet ikke, det er Zens skyld - eller min for den sags skyld. Faktisk tror jeg det er gadens bølle, Windows Media Player, der er skyld i al balladen.
Så måske er der håb endnu for mig og min ven!